Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Marabout Chéri - Event - Afrikanske Filmdage

Film: Andre Film

Knap en kold øl op og sæt dig til rette til en komedie, der er kulturbundet, gakket og fra et hjørne af verden, vi sjældent ser genrefilm fra: Elfenbenskysten.

Et ungt velstående par er i skattefars fokus på grund af hans tvivlsomme firmaprofil. For at holde myndighederne på afstand betaler de en flot heksekunstfyr massiv overpris (en Cadillac og en formue i lokal valuta) for at beskytte dem. Han har masser af urter og selvtillid og torpederer deres velpolstrede tilværelse.

For er heksefyren snarere opsat på at komme i lag med konen? Hans tilstedeværelse sætter gang i en kæde af jalousi-, sex-og situationskomik a la 60'ernes folkelige komedier (tænk Peter Sellers og 'Slå Først, Frede'): Misforståede samtaler, fejltolkede skygger på væggene, pinagtige gemmelege og oprydningsdramaer-i-dramaet.

Og hvad med ham skattefar der?