Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Jens Gaardbo & Den spanske Gryde

Diverse: Foredrag

Han, Jens Gaardbo, var i årtier danskernes Mr. News. Men han har også været meget andet, f.eks. kirkesanger og vinbonde. Og så spiller han i øvrigt både fodbold og basun og drikker temmelig meget rødvin, hvis han selv skal sige det.

Mød vendelboen Jens Gaardbo på Hotel Aahøj og få samtidig noget til ganen. Vi byder på en aften med spansk mad og vin og nordjysk inspireret foredrag.

Jens Gaardbo fortæller om opvæksten i det nordjyske, om karrieren på godt og ondt i den krævende medieverden. Og han har kommentarer til lidt af hvert i vores moderne tider, som han ærlig talt er lidt træt af, Alt nyt er noget skidt, mener manden der ellers netop har levet af nyheder.

Mød Jens Gaardbo og Den spanske Gryde den 26. september på Hotel Aahøj i Sæby.

Den spanske Gryde serveres i hotellets hyggelige Vinterhave fra kl. 17.30-19.00:

Følgende:
Frilandsgris stegt over bål med tomat, løg, salvie, bacon og paprika.
Hertil forskellige små lækre toppings på bordene:
Oliven, grillede peberfrugter, friske limebåde, krydret creme fraiche, sprøde tortilla chips samt friskbagt surdejsbrød og purløgsolie.

Foredraget med Jens Gaardbo starter kl. 19.15. Der er mulighed for at købe drikkevarer i baren før foredraget.

Deltagerpris inkl. mad og foredrag: 250 kr. pr. person ekskl. drikkevarer.

Tilmelding til eventet er nødvendigt. Der er begrænsede antal pladser.
Tilmeldingen er bindende.