Spring til indhold

Lasse Rimmer

Teater: Show/stand up

Er klar med et nyt solo-show. Kan du leve en eneste dag uden et øjeblik, hvor verden får dig til at tænke: "Virkelig?". Lasse Rimmer kan ikke. Ikke længere. Og det er verdens egen skyld. Den er simpelthen ikke til at stole på længere.

Nu tager han Danmark rundt med et helt nyt solo-show, der svarer på en vrimmel af spørgsmål.

Hvor blev nazisterne af? Gemmer de sig i virkeligheden på genbrugspladsen eller i kenneler? Hvorfor er det også lidt sundt for børn, at deres forældre lyver for dem? Hvorfor er mænds sexliv mest som Lalandia, når kvinders er mere som en luksus-safari? Hvordan føles det, at de sidste tre kærester, Lasse har haft, er den samme kvinde? Kan man overhovedet finde et fredeligt, lille hjørne for sig selv i en verden, hvor alle kigger på alle, og alle åbenbart gerne vil kigges på? Er det nogle af de spørgsmål, der kræver svar? Virkelig?

"Det er fem år siden, jeg sidst var landet rundt med et solo-show, så der er sparet solidt op!", forsikrer Lasse Rimmer. "Det her bliver et show pakket med grin. En orkan af jokes, en tornado af latter, en stiv kuling af komik. Virkelig!"

I 2012 blev Lasse Rimmer nomineret til prisen som "Årets Komiker" ved Zulu Comedy Galla for solo-showet "Komiker", og han gentog bedriften i 2019 med showet "Færre end Tre". I juni 2024 vandt han Prime Videos "Roasted - Verdens Sjoveste Ferie", hvor han deltog sammen med Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius, Simon Talbot og Ane Høgsberg. Siden 2015 han har passet dommer-rollen i TV 2's "Stormester".

"Virkelig?" er Lasse Rimmers sjette solo-show.