Ole Vinter Room er stolt over at kunne præsentere Valérie Collarts (f. 1981) soloudstilling 'Et in Arcadia Ego'.
Stille eftertænksomhed synes at være nøglen til Valérie Collarts installation bestående af en tilsløret porcelænsgenstand indkapslet i en plexiglasboks samt en fotogravure af et drømmeagtigt landskab. I mangel på andre genstande i udstillingsrummet synes disse to objekter at antyde den kunstneriske diskurs.
Udstillingens voluminøse titel, Et in Arcadia Ego ("også i Arkadien (er) jeg"), er snarere en invitation til kontemplativ fordybelse end en opfordring til at meditere over begrebet memento mori. Valérie Collarts værker nærmere hentyder end tilkendegiver, og modstår derved enhver åbenlys fortolking.
Valérie Collart har i udstillingen, Et in Arcadia Ego, opbygget en atmosfære af spændt uvished. Ved at præsentere et objekt der gennem sin tilsløring ikke afslører nogen information om sig selv, henleder hun vores opmærksomhed på dets uafklarede og mystiske aspekter. Alligevel insisterer hun på, at vi skal give det vores fulde opmærksomhed ved at efterlade udstillingsrummet blottet for enhver anden genstand end det drømmeagtige fotogravurelandskab, som pirrer vores fantasi, ved at kunne minde om noget, vi allerede har set.
Kunstneren udløser et væld af spørgsmål omkring objektets væsen, som hun holder skjult for os. Sammen med fotogravurelandskabet sætter det vores nysgerrighed i gang i et forsøg på at tyde, hvad det er, der er skjult for vores øjne. Men i stedet for at give os svar sørger hun for, at vores spørgsmål forbliver ubesvarede og åbne for debat.
Valérie Collart (f. 1981, Bordeaux, Frankrig) bor og arbejder i København. Hun har en MFA fra Ecole Nationale Supérieure d'Art, Villa Arson, Nice (FR) og er modtager af Forårsudstillingens Nationale solopris.