Spring til indhold

Aftenhøjskole: Ondskab, sorg, smerte - og fortælling. Foredrag med David Bugge

Diverse: Foredrag

Hvad vil det sige, at menneskelivet er en historie? Hvem fortæller i sidste instans vores historie? Og hvordan kan opdigtede historier påvirke vores eget liv og hjælpe os til at leve med alt det onde, der er i verden?

Med eksempler fra litteraturens, filmens og filosofiens verden reflekterer foredraget over fortællingens styrker (og svagheder) med hovedfokus på løgnens og sandhedens forbandelser og velsignelser. Foredraget kommer bl.a. omkring Karen Blixen, K.E. Løgstrup, Astrid Lindgren, Lars von Trier og Karl Ove Knausgård og ind på eksistentielle temaer som død, ondskab, kærlighed, trøst, håb og livsmod. David Bugge er leder af K.E. Løgstrup Forskningscenteret og lektor i Teologi ved Aarhus Universitet.