Spring til indhold

Emil Palme & Henrik Pultz Melbye

Musik: Andet/Ukendt

Emil Palme er en grænsesøgende komponist og guitarist, hvis praksis er forankret i skandinavisk folklore og eksperimenterende musik.

Sten stryges som buer mod elguitarens strenge, der i messende og klagende mønstre frembringer en dystopisk og ceremoniel urlyd, der i grænsen mellem komposition og improvisation bruges til at udfolde musikken. Der findes en slags urkraft og en vital enkelhed i Palmes musik, som kan sammenlignes med visse af afkroge af Morton Feldman eller den nye Malone/O'Malley-koalition. Emil Palmes debut album Ripen udkom sidste efterår på det britiske label First Terrace Records og følger flere roste album med bla. nowave-bandet Baujillaud, guitarduoen Yngel og hans medvirken i den gotiske folkduo Bona Fide. Ripen handler om at "fuldende" - men også om de forræderiske stier, som naturen dikterer at alt levende skal gå, og den uundgåelige opløsning af formål, der opstår efter en fuldkommenhed
Boomkat: "Palme's laser-sharp focus on the guitar is refreshing, and his dextrous, unusual playing keeps our ears engaged throughout." As sound slowly fades: "This is skeletal music set to a glacial pace, able to evoke huge

Henrik Pultz Melbye har de sidste mange år, været aktiv på den eksperimenterende og avantgardistiske musikscene. Især som medlem af bandet SVIN samt som soloartist og sideman. Han har været nomineret til DMA Jazz flere gange og vandt for nyligt med SVIN for deres plade "Introducing SVIN).Siden starten af pandemien har han arbejdet på ny musik til den kommende soloplade "Drømmene", som bliver udgivet i efteråret 2024. Helt alene og ved hjælp saxofoner, EWI (synthesizer saxofon) og effekter, kombinerer han repetitive, meditative og insisterende elementer, med inspirationer fra støj, ambient, freejazz og dronemusik. Dette skaber et drømmende lydbillede der fremkalder en dyb længsel efter tryghed, håb og nærvær men også en følelse af afmagt, desperation og fortabthed.