Spring til indhold

Langbordsmiddag med Halifax i Amagers hyggeligste madklub

Diverse: Gastronomi

Tirsdag d. 18. juni og 27. august inviterer Halifax Amager, sammen med Amager Centret, til en skøn madoplevelse under åben himmel i Amager Centrets solfyldte gårdhave.

Hen over sommeren dækker vi sammen op til to hyggelige langbordsmiddage, hvor vi disker op med Amagers helt egen burger, nemlig

Amager-burgeren - til en suveræn pris.

Menuen

Halifax serverer en menu bestående af Amagerburgeren (vælg mellem hakket oksekød og rødbedebøf) og pomfritter med mayo for blot 100 kr. pr. person, og en børnemenu for kun 80 kr. Drikkevarer kan købes hos Halifax.

Amager burgeren er et co-lab i mellem Halifax og Amager Centret, og henter sin inspiration fra den velkendte Amagermad, hvor underbollen består af mørkt brød og overbollen af lyst brød.

Det praktiske

Du kan vælge billetter til enten kl. 17:00 eller kl. 18:00. Når du ankommer, viser du blot din billet til personalet og tager plads i den hyggelige gårdhave. Her kan du bestille dine drikkevarer og så får du din menu serveret.