Spring til indhold

Aftenhøjskole: Ondskab og livets godhed - foredrag med Bjørn Rabjerg

Diverse: Foredrag

Efter Anden verdenskrigs rædsler bredte der sig en grundlæggende mistillid til mennesket og til livets værdi og meningsfuldhed.

Eksistentialisterne erklærede, at livet er absurd, og i kristendommen talte mange om et stærkere (radikaliseret) syndsbegreb, der indebar menneskets uindskrænkede ondskab. Midt i denne åndshistoriske udvikling forsøgte Professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet K.E. Løgstrup at balancere et synspunkt, der på den ene side indebar en fundamental skepsis til menneskets etiske formåen, og på den anden side fastholdt den opfattelse, at livet ikke desto mindre er meningsfuldt og værdifuldt. Bjørn Rabjerg er cand.mag. i filosofi og dansk med ph.d. i systematisk teologi. Han har i en årrække været forsker og underviser ved Aarhus Universitet og været daglig leder af Løgstrup-arkivet samme sted. han er nu højskolelærer i filosofi på Hadsten Højskole.