Spring til indhold

Askepop

Teater: Børneteater

En familie-musical lige efter bogen. En vaskeægte dansk ungdomsklassiker. Intet mindre end. Askepop - The musical. "Her begynder historien om en pige, der hedder Mille". Sådan starter den første sang i forestillingen.

Og lige så simpel er denne søde fortælling om drømme, forelskelse, venskab og rock'n'roll.

Mille og hendes mor arbejder hårdt for at Mille kan få opfyldt sin drøm om at blive musicalstjerne.

Milles mor er iderig, og med inspiration fra tidens rock'n'roll og milkshake-pub'er i USA, starter de "Milles mælkepop" lige midt i deres lille hjemby, overfor Tivoli teatret.

Ovre på teatret går den store filmstjerne Johnny Rocket rundt med stor succes og gør sig klar til det næste store filmhit; Askepot. Og lige som i Askepot, er den habile skuespiller Johnny, på udkig efter sit fremtidige modstykke, som skal spille prinsessen.

Midt i store ulykker bliver Milles moster og kusine, som Askepots stedmor og datter, kæppen i hjulet for Milles drømme, og lige pludselig ser det ret umuligt ud for Milles drømme.

Som sendt fra himlen - også helt bogstaveligt - får Mille hjælp af et par engle, Puk og Pepperoni, - der kan redde selv den dårligste stemning og sammen med den unge fe Topper, som skal til engle-eksamen, hjælper de Mille så godt de kan.

Vil det lykkedes Mille at holde fast i sin drøm, og bliver hun musicalstjerne?

Får Johnny Rocket fundet sit modstykke og finder han sin prinsesse?

Hvad sker der med Milles moster og kusine, og får de deres planer til at lykkedes?

Og består den unge fe Topper sin engle-eksamen, eller kan han ikke finde ud af at følge reglerne?