Spring til indhold

Landsbykoret med Charlotte Nielsen i Slagelse

Diverse: Undervisning

Landsbykoret er et blandet kor på ca. 40 medlemmer. Koret blev startet i november 1988. Siden 1998 er korets leder Charlotte Nielsen, som desuden er organist i Kirke Stillinge og Hejninge kirker.

Landsbykoret har base i Kirke Stillinge og øver i skolens musiklokale hver tirsdag fra september til påske; til jul og ved forårskoncerten synges i Stillinge kirke.

Landsbykoret har en fin fordeling af de fire stemmegrupper og synger således fortrinsvis firestemmige sange. Repertoiret er alsidigt: nyt og gammelt, lettere klassisk, swing, underholdning, pop, en smule engelsk, mest dansk.

Landsbykoret er for alle, der lægger vægt på at have det rart sammen og opleve glæden ved at synge. Eneste forudsætning for at deltage: Man skal kunne synge rent. Ingen optagelsesprøve.

For oplysninger om ledig plads, pris eller andet, kontakt:
Formand John-Erik Nielsen tlf. 52 58 71 34 eller mail johneriknielsen54@gmail.com
Korleder Charlotte Nielsen tlf. 20 16 31 53 eller mail slotsgade42@stofanet.dk

Hold: 242055.