Spring til indhold

Midtjysk Kor

Diverse: Undervisning

Er et blandet 4 stemmigt kor med ca. 45. sangglade medlemmer. Koret er hjemmehørende i Kjellerup, har bestået siden 1977. med få forskellige dirigenter. Korets dirigent er i dag Alex Kjær Ahn, der er.

Uddannet musiklærer, organist og
korleder. Repertoiret er det, vi kalder "godt & blandet". Alt fra mindre
klassiske korværker, salmer og nyere danske og udenlandske sange, pop og
rytmisk sang.

Vi har som regel 4-5 koncerter om året, og afprøver også
samarbejde med andre kor, ligesom vi arrangerer indenlandsture og eventuelt
udenlandsture med både planlagte og spontane koncerter.

Vi lægger vægt på at have det rart og sjovt sammen under
korprøverne, hvor vi under vores dirigent Alex Kjær Ahn's dynamiske og levende
ledelse lærer satser og udvikler stemmer.

At være en del af Midtjysk Kor forudsætter, at du
finder glæde ved at synge, at du kan synge, nodekendskab er ingen betingelse,
men dog en fordel. Vi forventer god mødedisciplin, da vi har behov for alle,
for at det lykkes med vores korsang

Der er ingen aldersgrænse i koret, og der er altid plads til
nye gode stemmer, specielt herrer/tenor og bas kunne vi godt bruge nogle flere
af.

Vi sætter pris på et godt socialt miljø i koret, har
cafehygge efter første øveaften i hver måned, og en fest en gang imellem, hvor
vi hygger med sang og musik.

Du er velkommen til at komme og prøve, om korsang er noget
for dig. Har du spørgsmål vedrørende koret, må du meget gerne kontakte korets
formand Else Holm på tlf. 30620475. Kig eventuelt også ind på vores hjemmeside
www.midtjysk-kor.dk.

Øvested: Alhuset, Skolegade 5, 8620 Kjellerup

Øvetidspunkt: tirsdag kl. 19.00-21.00

Antal mødegange /halvår: 15

Starttidspunkt efterår 2024: tirsdag d. 10.september

Kontingent: 500 kr./halvår.

Tilmelding ved kontakt til Else Holm på 3062 0475.

Der er plads til flere i koret, gerne herrestemmer

Hold: 7424207030.