Spring til indhold

Smag på verden i Aarhus

Diverse: For børn

Væksthusene fejrer de lyse sommeraftener og inviterer indenfor i varmen til kl. 21 hver onsdag fra 3. juli til 7. august.

Væksthusene holder aftenåbent til kl. 21 hver onsdag fra 3. juli-7. august 2024.

Vil du smage og høre spændende historier om planterne, kan du booke en rundvisning med smagsprøver kl. 16.30-17.30 og 18.30-19.30. Pris 70 kr.

Køb billet:

https://sciencemuseerne.dk/botanisk-have/oplevelser-i-vaeksthusene/smag-paa-verden-i-aarhus

Skal du ikke med på en rundvisning, kan Væksthusene også opleves på egen hånd. Der er gratis adgang for alle.

Smagfulde rundvisninger

Smag på planter fra hele verden og hør om, hvordan den mad, vi spiser, hænger sammen med det sted, vi bor og de naturgivne betingelser, som findes der. Hvor dansk er den mad, vi spiser til daglig? Find ud, hvor global den ældste mormor-mad faktisk er, og hvor de planter vokser, som vi bruger til madlavning. Hør om, hvorfor maden i troperne er så stærk, hvorfor krydderurter smager som de gør, og hvor meget der skal til for at producere en ananas og fragte den fra Troperne til Danmark. Smag fx på lotusplantens frø, maniok og kogebanan og meget andet spændende, som måske vil få dig til at ændre kostvaner fremover

Appetit på mere?

Er du sulten efter mere end smagsprøver, kan du spise et lækkert måltid i Væksthusenes Cafe, som også holder aftenåbent. Bestilling af mad skal dog ske inden kl. 20.

Åbningstider Væksthusene 3.7 - 7.8.2024

Mandag-fredag: 9-17

Lørdag-søndag og helligdage kl. 10-17

Onsdag (3. juli - 7. august) kl. 9-21 (cafeens køkken lukker for bestilling kl 20)

Væksthusenes Cafe åbner alle dage kl. 10.

Tidspunkter for Smag på verden 2024

Dato: hver onsdag fra 3. juli til 7. august.

Kl 16:30-17:30 og 18:30-19:30

Max 16 deltagere pr rundvisning

Pris for rundvisning 70 kr. inkl. smagsprøver.