Spring til indhold

Nye Sange 2024 - uropførelse af nye korværker

Musik: Andet/Ukendt

Vor Frelsers Kirkes Kor er en frodig samling af mennesker med vilje og evne til at udtrykke sig - også selvstændigt skabende. Ved denne koncert kan man opleve helt nyskreven musik af nuværende og tidligere medlemmer af koret.

Korets medlemmer har vidt forskellige musikalske baggrunde, og det vil afspejles i koncertens mange uropførelser, som spænder over lyrisk musik til tekster af Tove Ditlevsen og Kai Hofmann, folke- og elektronmusik inspirerede satser, og musik der indeholder kollektiv improvisation. Naturen er en gennemgående tematik i mange af satserne. Dette års uropførelser er komponeret af: Mathias Hammerstrøm, Stine Benjaminsen, Simon Voigt, Kristin La Cour, Mathias Blumensaat og Rikke Broholm Larsen. Medvirkende: Vor Frelsers Kirkes Kor, Esbjerg Mikkel Andreassen, korledelse Der er gratis adgang til koncerten.