Arkiv: Overstået event

Lørdag den 9. til tirsdag den 12. november 2024



Historisk

Ringsted Museum & Arkiv

På Ringsted Museum & Arkiv kan du opleve landbrugs- og købstadshistorie, mens vingerne snurrer på Ringsted Vindmølle. Fordyb dig i kilderne på arkivet.

Museet tager udgangspunkt i det særegne ved Ringsted og fortæller byens historie gennem tiderne i både faste udstillinger og særudstillinger. I arkivet kan I dykke ned i lokalhistorien eller måske finde jeres slægtninge. Ringsted Vindmølle er nabo til museet og har samme åbningstider. Møllen maler stadig korn på udvalgte dage - kornet er i øvrigt både lokalt og økologisk.

Hvis du ønsker at købe mel fra møllen uden for museet åbningstid, er det muligt at ringe og aftale tid med Morten Møller på telefonnr. 20 22 51 91.

Museet er åbent hele året og har en butik og en lille café.

Det kan I opleve
Besøg vores skiftende udstillinger, eller tag plads i biografhjørnet, hvor vi viser historiske film fra Ringsted. Se blandt andet udstillingen Ringsted - kort fortalt, som i hovedtræk fortæller byens historie fra oldtiden til i dag.
I kan også møde næsten 2000 år gamle kvinder fra Kærup. De blev begravet sammen i en plankekiste ca. år 250.

Arkivet
Adgangen til arkivet er gratis. Tirsdag kl. 11-16 tilbyder vi vejledning i arkivbrug. Du er velkommen til at skrive en mail til ringstedarkiv@vestmuseum.dk med dit spørgsmål og de oplysninger, du har om sagen. Vi svarer på mails hver tirsdag.

Se alle faste udstillinger og særudstillinger

Entré: Voksen: 30 kr, Pensionist: 25 kr, Studerende: 25 kr, Børn u/ 18 år: 0 kr