Spring til indhold

Fra Poul til Polly

Teater: Skuespil

På scenen vil vi opleve forvandlingen, som er langt dybere end pailletter, fjer og høje hæle. Teater Momentum præsenterer DOKUMENTUM - et nyt koncept, der forbinder dokumentarformatet med sceniske virkemidler.

Vi flytter virkeligheden helt ind på scenen, og giver dig en poetisk og levende portrætserie af betydningsfulde personligheder i Odense.
I første udgave møder du dragkunstner, Poul Sylvestersen, som i 1994 var en af igangsætterne bag Dragqueens i Odense. I over 30 år er Poul blevet til Polly, som har optrådt på et hav af scener med forskellige dragqueen-shows.
DOKUMENTUM tager dig med ind i det allerhelligste og mest sårbare: Nemlig i transformationen fra Poul til Polly. På scenen oplever vi forvandlingen, der er langt dybere end pailletter, fjer og høje hæle. Imens fortæller Poul historien om, og tankerne og følelserne bag forvandlingen til Dragqueen.
Og hvis vi er heldige slutter Miss Polly af med at optræde for os...
Idé og iscenesættelse Jeppe Sand Medvirkende Poul Sylvestersen Lyddesign Christian Brock
Varighed: 45 minutter.