Spring til indhold

Klumpfisken

Teater: Skuespil

En klassisk kærlighedshistorie om. modsætninger, der mødes og forelsker sig. Kesse er fisker i Hirtshals som alle i hans familie før ham.

Hver dag er en kamp mellem kvoter og hav for at holde kutteren oven vande og kreditorerne fra døren. Han har mest lyst at give op og starte på en frisk med noget helt andet, men hvordan gør man det, når det eneste, man kender til, er at fiske?

Oveni det hele ansætter Nordsøen Oceanium en ny havbiolog fra DTU, som skal lave reguleringsrelevant forskning. Det er skidt nyt for Kesse, der modvilligt er begyndt at gøre som de andre fiskere, nemlig at fiske sort, det vil sige fange flere fisk, end kvoten tillader. Men så ser han den nye havbiolog: Gerd, en smuk kvinde fra København. Snart er hele hans selvforståelse vendt på hovedet, for hvad sker der, når han og havbiologen, trods deres åbenlyse forskelle, forelsker sig hovedkulds i hinanden? Går det an? Og hvordan kan de to nogensinde få en meningsfuld fremtid sammen?