Spring til indhold

Morgentur på Skagen Havn

Diverse: Natur

Start din dag med et besøg på havnen - byens pulserende livsnerve.

Siden driftige og fremsynede fiskere og andre erhvervsfolk fik den gode ide, at etablere en havn på den rolige østside af kysten, har den været det travle omdrejningspunkt for byens vækst.

Udviklingen startede i det små med fiskerbåde og joller, der fortrinsvis blev brugt til kystnært fiskeri, men i begyndelse af år 1900, skete der en teknologisk udvikling, bådene blev større og med nye motorer blev det muligt at sejle længere væk for at fiske.

På denne tid blev også det første værft etableret, og siden er havnen vækstet og vokset i flere omgange. I den nuværende havn finder du mindre fiskerfartøjer, store trawlere, en stor industri med bl.a. fremstilling af fiskemel, og i de inderste havnebassiner holder lystsejlere fra både ind- og udland til.

Havnen er nu også en populær anløbshavn for mange store krydstogtsskibe. Hør om det hele og mere til, når guiden går forrest på turen.
Fortællingerne afsluttes i Den Svenske Sømandskirke over en kop kaffe og en lækker kanelbulla.

Mødested: På kajen ved auktionshallens østre ende (ved bænken under skiltet Skagen Samlecentral) - adgang fra Isvej ved lodsbådene.

FAKTA:
Hver onsdag i perioden 19.06 21.08
Turen starter kl. 07.00 og varer 3 timer (du går ca. 1.7 km)
Pris pr. person kr. 175,- (inkl. en kop kaffe med kanelbolle) | Turen er ikke egnet for børn

Bemærk!
Seneste online booking kl. 15.30 dagen før turstart - kontakt os ved senere booking på 98 44 13 77.