Spring til indhold

Galleriudstilling v. Kunstnergruppen Kejser, Neupart & Beck samt keramiker Gunhild Buskov Romme

Udstilling: Billedkunst

Det nyåbnede Galleri Røde Møllevej er beliggende mellem Rebildcentret og Regan Vest. Hen over sommeren udstiller billedkunstnerne Lotte Kejser, Lotte Neupart og Susanne Beck akvarel, olie- og akrylmaleri. Gunhild Buskov Romme udstiller keramiske værker.

På udstillingen kan der opleves både akvarel-, akryl- og oliemaleri, kunstprint samt keramiske værker.

Lotte Kejser´s oliemalerier lægger sig genremæssigt i grænsefeltet mellem abstraktion og figuration. Hun har fokus på den menneskelige krop - hun forenkler og nedtoner og maler oftest kun fragmenter af kroppen.

Lotte Neuparts motiver er figurative med karakter af moderne stilleben. Hun er optaget af det nære - små ting fra dagligdagen som ophøjes til maleriske motiver, samt mennesker i bevægelse.

Susanne Beck´s kunstneriske praksis handler om farve og form, hvor hun anvender geometriske former som byggeklodser for farvekompositioner. Hun arbejder med farveforløb, hvor farverne er nøje afstemt med små gradbøjninger af nuancer.

Gunhild Buskov Rommes baggrund som arkitekt fornægter sig ikke i hendes afdæmpede og harmoniske keramiske værker.