Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Loppemarked

Diverse: Marked/byfest

Kom forbi til det første loppemarked i Kernen. Her vil helt sikkert være noget for alle, om du leder efter noget til garderoben, til hjemmet eller noget til børneværelset, så er der en god chance for, at du finder det her.

Lørdag den 1. juni indtager mere end 20 loppestande pladsen uden foran Kirkebjerg Parkvej 15 i Brøndbyvester, når Kernen i samarbejde med en række lokale loppesælgere inviterer til udendørs loppemarked.

Så er du på jagt efter noget til garderoben, til hjemmet eller til børneværelset, er der en god chance for, at du finder det her.

Imens der shoppes, kan børnene hygge sig med udendørs spil eller teste rutsjebanen på kæmpeharen. Og mon ikke også, der bliver plads til en omgang 'rundt om bordet'-bordtennis eller et par spil på petanquebanen. Tørst og sult kan stilles i pop up-caféen, og med hjælp fra Kernens lokale vinyl- og musik connaisseur, vil der med sikkerhed også blive taget godt hånd om den musikalske stemning - selvfølgelig fra vinyl.

Kernens loppemarked finder sted lørdag den 1. juni kl. 10-15. Der er gratis adgang for alle.

Læs mere på www.kernen.dk/det-sker-i-kernen.