Spring til indhold

Fru Dingenots jul

Teater: Børneteater

Blå serie - Fra 3 år og op. Drillenissen Elvira elsker at drille, hun har gået på drillenisseskole hele sommeren, og nu er hun klar til sine allerførste opgaver som drillenisse.

15% Rabat: Send en mail til onlinebilletsalg@viborg.dk og bestil billetter til min. 3 forestillinger i priskategori 3 (blå serie). Husk at anføre tlf. nr., antal voksne og børn. Du modtager herefter billetterne i mail sammen med et kontonummer til betaling.

Drillenissen Elvira elsker at drille, hun har gået på drillenisseskole hele sommeren, og nu er hun klar til sine allerførste opgaver som vaskeægte drillenisse. Smeltede smørklatter, hvor hun glæder sig!

Fru Dingenot er en ensom dame, som bor i et hjem med mange nipsting. Hun har styr på alle sine sager, de står i perfekt orden. Hun kan ikke lide, når der bliver rykket rundt på tingene, eller når andre rører dem. Hun har ingen at fejre jul med, og derfor pynter hun ikke op. Nissefar beslutter, at der skal noget mere grin og julehygge i Fru Dingenots liv, så nu skal drillenissen Elvira på sin allerførste julemission.

En drilagtig og eventyrlig forestilling for hele familien fuld af dejlige sange, sjov og julehygge.