Spring til indhold

Nøddeknækkeren

Teater: Ballet

Nøddeknækkeren med Classical Ukrainian Etoile Ballet. Oplev den verdensberømte ballet opført af ukrainske balletstjerner - en magisk start på julen for hele familien! Billetter: 550 kr./ung 350 kr. + gebyr.

Hvis der er én ballet, som skal være den første ballet man vover at kaste sig ud i, så er det Nøddeknækkeren. Dansende snefnug og prinser, legetøjssoldater og et fantastisk land af slik, kæmpe-mus og en Sukkerfe. Nøddeknækkeren er et eventyrland og et drømmeunivers, som den lille Clara træder ind i, når hun falder i søvn juleaften - og publikum følger hendes fantastiske drømmefærd. Det er ikke uden grund, at Nøddeknækkeren år efter år trækker fulde huse på alverdens balletscener - det garvede publikum såvel som nysgerrige førstegangstilskuere, både de alleryngste og de voksne balletelskere hvirvles ind i en verden fuld af skønhed og julestemning i den tidløse familieklassiker, som Nøddeknækkeren er. Historien er meget mere end bare en julefortælling. Det er en historie om at blive voksen, hvilket også afspejles i dansens universelle sprog. Og så er der musikken: Tjajkovskijs klassikere, som man kender og kan nynne med på, uden at man måske selv vidste det på forhånd. Balletten præsenteres i samarbejde med den norske organisation "Kultur for Folket", som støtter ukrainsk klassisk balletkunst og ukrainske kunstnere, som desværre for øjeblikket ikke har mulighed for at optræde i deres hjemland. Kultur for Folket. Medvirkende: Classical Ukrainian Etoile Ballet. Varighed: 2 timer inkl. pause.