Spring til indhold

Natur-missioner for børn i Sct. Hans Have

Diverse: For børn

Sjove natur-missioner for børn i sct. Hans have. Marie fra virksomheden TinyChange inviterer børn og deres voksne i Sct. Hans Have i Roskilde til en hyggelig eftermiddag fyldt med naturmagi, fordybelse, leg og gode, nærværende stunder.

Sct. Hans Have holder åbent i både café og gartneri.
Børnene får udleveret deres helt eget lege-kit, som består af en stoftaske med et forstørrelsesglas, en missionsbog med 15 naturmissioner, et missionskort med hemmelige koder og en papirmaske, som vi sammen starter med at dekorere
Derefter tager børn og deres voksne på mikro-eventyr i den smukke og frodige natur omkring Sct. Hans Have og løser missionerne i missionsbogen
Børnene skal blandt andet finde farver og mønstre, løse gåder og knække koder og gøre det lidt ekstra rart og vildt for Sct. Hans Haves pindsvin, bier, mariehøns og sommerfugle. Mens børnene leger, lærer de om alle de fantastiske dyr og insekter, der findes i den danske natur, og hvordan vi passer godt på dem.
Til sidst får alle børn udleveret et diplom for at være en god og sej natur-ven!
Anbefalet alder: 4-9 år.
Arrangementet er en del af 'Onsdage på Centralen', hvor Roskilde Kommune inviterer til en lang række sjove og spændende aktiviteter, udstillinger, byvandringer, åbne værksteder samt god mad og drikke i området omkring Sct. Hans.
MERE OM BILLETTER
Køb kun billetter til det antal børn, som skal deltage i aktiviteten. Voksne er gratis.

OM TINYCHANGE
TinyChange er en lokal virksomhed, som laver lege-kits og oplevelser til børn med masser af naturmagi, fordybelse og læring. TinyChange's mission er at klæde børn godt på til en bæredygtig fremtid.