Spring til indhold

Kurs saloner

Diverse: Undervisning

Her inviteres du til at gå på opdagelse i kristendom med afsæt i aktuelle emner over fire torsdagsaftener.

Hvad
Kristendommens og kirkens rødder er flere tusind år gamle og er rammen for vores forståelse af Gud og tilværelsen den dag i dag.

KURS er en nyskabelse og står for KristendomsUndervisning i Roskilde Stift. KURS Saloner vil bugte sig imellem et skatkammer af bibelske grundfortællinger, kirkehistoriens vingesus og etiske dilemmaer.

KURS Saloner er båret af livsoplysning og foregår på højskolemanér. Med salonerne byder vi på oplæg, samtale og sang over en bid mad. Her inviteres du til at gå på opdagelse i kristendom med afsæt i aktuelle emner over fire torsdagsaftener. Emnerne spænder fra krig, fundamentalisme og din næste.
Ved hver salon kan du glæde dig til, at fagligt dygtige og engagerede præster og teologer holder oplæg om vores eksistens. Dagens emne indrammes af fællessang, samtaler ved bordene og til slut går vi sammen med den lokale sognepræst op i landsbykirken.

At spise sammen er godt, så KURS Saloner indrammes naturligvis af lækker mad tilberedt af kokken Rasmus Ryborg fra 'LUNCH and other stories'.

Se program

Praktik
Hvor
Stalden, Jystrup Bygade 14, 4174 Jystrup

KURS Salonerne foregår i sognegården Stalden, lige ved Jystrup Kirke. Jystrup ligger 12 km nordøst for Ringsted, og der er gode parkeringsmuligheder ved Stalden.

Hvem
KURS Saloner er for alle interesserede i kristendom og eksistens.
Vi forventer ikke, at du har særlige faglige forudsætninger. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig på kirke, kristendom og tro.

Der er plads til 60 deltagere, og vi håber på at se deltagere fra alle hjørner af Roskilde stift.

Prisen
Prisen er 995,- kroner for fire saloner i løbet af efteråret 2024. Salonerne er inklusiv aftensmåltid og vand, og det er muligt at tilkøbe kaffe, te, dessert og vin. Der er desværre ikke mulighed for særlige kosthensyn.

Tilmelding foregår via linket kurs.billetexpressen.dk. Tilmeldingen er først endelig, når betaling er gennemført. Tilmeldingen er bindende.

Giv billetten videre: Er du forhindret en af aftenerne, er du velkommen til at give din billet videre til en ven, nabo eller familiemedlem.

Fripladsordning: Under særlige omstændigheder kan der søges om friplads. Henvendelse sker til KURS-tovholder.

Kristendomsundervisning er en del af Roskilde Stifts strategi og støttes økonomisk af Roskilde Stiftsråd.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte teologisk stiftskonsulent.
Birgit O'Sullivan
Telefon +45 5122 1979
Mail bro@km.dk.