Spring til indhold

Middelalderdage

Udstilling: Billedkunst

Tag familien med tilbage i tiden! Under middelalderdagene kan I opleve Voergaard Slot i år 1533 og lade jer underholde af musikanter, kræmmere og gøglere og måske hilse på Biskop Stygge Krumpen og hans elskerinde Elsebeth Gyldenstjerne.

Du kan også opleve kastevåbnet Bliden blive affyret, landsknægte, som gør klar til kamp og håndværkere, der arbejder flittigt.

Her er aktiviteter for hele familien og mulighed for at gøre indkøb i boderne og få en snak med middelalderfolket.

Ønsker du også at se slottet indvendigt, kan du tilkøbe en rundvisning på slottet - enten online eller i døren. (voksne: 75 kr + gebyr. Børn: 25 kr + gebyr) Vi viser rundt flere gange dagligt i tidsrummet 11-15.

Middelalderdage afvikles i samarbejde med foreningen Voergaard Levende Historie.