Spring til indhold

Foredrag: Testamenter og fremtidsfuldmagter

Diverse: Foredrag

Gratis foredrag: Testamenter og fremtidsfuldmagter.

Og hvad så hvis man ikke er gift? Er det så en fordel at oprette et testamente? Og hvad med fremtidsfuldmagten?

Advokatfirmaet Vingaardshus inviterer til gratis foredrag d. 27. juni 2024 kl. 17.00, hvor I kan få mere afklaring omkring både testamenter og fremtidsfuldmagter. Det foregår i Vingårdsgade 22, 9000 Aalborg.

Hvorfor et testamente?
Advokat Vibeke Andersen fra Advokatfirmaet Vingaardshus har ofte fået spørgsmålet: kan det overhove-det betale sig at oprette et testamente, når man er gift?

Det er et svært spørgsmål at svare entydigt ja eller nej til. Det kommer virkelig an på de konkrete om-stændigheder, forklarer advokat Vibeke Andersen.

Sammen med advokatfuldmægtig Emma Kusk inviterer hun til gratis foredrag omkring både testamenter og fremtidsfuldmagter d. 27. juni 2024 kl. 17.00. Her vil de bl.a. fortælle om, hvorfor ægtefolk i mange til-fælde bør oprette et testamente. Foredraget er dog ikke kun for ægtefolk, da de også vil fokusere på både samlevende, enlige og sammenbragte familier.

Fremtidsfuldmagter

Udover testamenter vil foredraget også dykke ned i fremtidsfuldmagter.

Siden det i 2017 blev muligt at oprette en fremtidsfuldmagt, har rigtig mange benyttet sig af den mulighed. Det er der ganske god grund til, da en fremtidsfuldmagt giver dig mulighed for at lade andre handle på dine vegne, den dag du ikke selv er i stand til det. Efter foredraget vil du blive meget klogere på alt omkring fremtidsfuldmagter.