Spring til indhold

Fuglestemmetur til Forstbotanisk Naturpark i Hjørring

Diverse: Natur

DN Hjørring inviterer på Fuglestemmetur i Hjørring. Kom og lyt til fuglestemmer i Hjørring. mest for de morgenfriske. I denne tid er naturen fuld af fuglestemmer - og det er som at være i en koncertsal, når man traver en tur ud i det blå.

Ta' familien med på Fuglestemmetur en af de to første dage i juni - eller begge dage.

Vi har valgt to forskellige lokationer i Hjørring, hvor der virkelig er gang i fuglestemmerne fra morgenstunden - lørdag ved Vinstrup Bjerg og søndag ved Forstbotanisk Naturpark.

Turlederen vil fortælles os om de forskellige fugle, som vi hører undervejs på turen, og hvordan man kan kende forskel på stemmerne. Hver fugl synger med sit næb og har sin egen spændende historie.

Blandt de mange arter af sangfugle der vil kunne ses/høres på turen i Forstbotanisk Naturpark er Rødstjert, Munk, Tornsanger, Gulbug, Løvsanger, Gransanger, Bogfinke, Gulspurv, Sortmejse, Gærdesmutte, Rødhals, Stillits, Skovpiber og den på billedet syngende Sangdrossel. Der bliver også anledning til at opleve Hulduen. Denne meget diskrete og sky fugleart er en ny ynglefugl i Hjørring.

Husk fornuftigt fodtøj, og medbring gerne en kikkert.

Turleder: Paul-Erik Rosenbaum

Alle er velkommen - også morgenfriske børn!

Vi glæder os til at se jer!