Spring til indhold

De Usynlige Huse

Teater: Anden forestilling

Historien om alle de huse og gårde, der forsvinder på landet i disse år. Vandring med teater og musik. Afgang fra Sterup Mejeri og videre ud til Åsen Teater. Udstilling med billeder fra de Usynlige Huse på Åsen. Borgmesteren kommer. Middag og fest.

DE USYNLIGE HUSE er historien om alle de huse og gårde, der forsvinder på landet i disse år. Når husene er væk, er der bare en firkant græsplæne, en stump mark.
Kulturveje med ejendomme, der før var levende organismer i landskabet med skel, deleordninger omkring maskiner, spande med mælk og snak om flyvehavre ved hegnet, omdannes til anonyme befordrings korridorer. Ingen kan snart mere forestille sig, at der har boet mennesker.
Men nu vil Åsen Teater, at det skal være anderledes! Husene var jo bare usynlige. Nu ser vi dem igen. Vi får dem frem med musik og fortælling. Der er også stor udstilling. Middag og musik

Tilmelding aasenteater@gmail.com senest 17. maj.