Spring til indhold

Det arktiske topmøde

Teater: Skuespil

Kim Leine inviterer dig med til Det arktiske topmøde, hvor USA, Rusland, Grønland og Danmark mødes og magtforholdene vendes på hovedet.

Den danske statsminister, en russisk oligark, den amerikanske ambassadør, den grønlandske selvstyreformand og en ung grønlandsk aktivist bærer hver sit lands fortid og nutid ind i et mildest talt uforudsigeligt forhandlingsrum. Det politiske bliver personligt, og det personlige bliver politisk. Hvem har magten, og hvem bærer nøglen til fredens dialog?. Kim Leine og Teater Freezes Det arktiske topmøde viser det politiske establishment i et helt uventet og absurd lys, på et uforudsigeligt og sprængfarligt topmøde, hvor magten i nord vendes på hovedet. Det bliver både vanvittigt, sjovt, rørende, dybt politisk og in your face på samme tid. Verden er i konflikt om land, om ressourcer, om verdens koldeste brændpunkt, Arktis. Klemt mellem øst og vest er Grønland og Arktis centrale brikker i et storpolitisk magtspil. Amerikanerne investerer massivt i området, mens russiske ubåde patruljerer farvandene. De arktiske oprindelige folk markerer sig, og inuits nye magtposition er farvet blodrød af fortidens kolonisering.