Spring til indhold

Fripige nat i Naturen - Fri-teltning for kvinder D. 7. 8. September 2024

Diverse: Natur

Vil du prøve at overnatte i en af Danmarks friteltningsskove men ved ikke hvordan eller med hvem? Så skal du tage med FRIPIGE ud på en overnatning i skoven ved Fussing Ø. Vi skal dele gåture, kaffe/the, turmad, erfaringer grin, ro og røverhistorier.

Har du haft lyst til at prøve at overnatte i en af Danmarks friteltningsskove men aldrig fået taget skridtet, fordi du ikke vidste, hvordan, eller fordi ingen i din omgangskreds var med på ideen?

Eller har du bare lyst til at dele en aftentur i skoven, lytte til nattens lyde uden at være HELT alene og næste dag stå op og dele din nat(ur)oplevelse med andre?

Friteltning for voksne kvinder byder på en dejlig naturoplevelse i friteltningsskoven ved Fussing Ø.

Vi bruger eftermiddagen/aftenen på at placere os, opsætte telte og lære skoven at kende, mens vi tilbereder kaffe/the og nem turmad og deler eventuelle tidligere erfaringer.

Næste morgen vågner vi med skoven, spiser morgenmad, deler vores oplevelse med hinanden og kan eventuelt slutte af med et dyp i Fussing sø, inden vi siger på gensyn!

Bemærk: Alle FRIPIGEs V-events er forbeholdt kvinder over 18 år.

Præcis lokation oplyses ved henvendelse/tilmelding

BONUS: Alt overskud går til FRIPIGEs aktiviteter for teenagepiger.