Spring til indhold

Odsherreds Trafikmuseum, Pakhuset, Hørve station

Udstilling: Historisk

Odsherreds Trafikmuseum indleder sæsonen lørdag d. 18. maj 2024. Vi holder åbent onsdage og lørdage kl. 10-14 i perioden 18. maj - 31. august 2024 samt 11., 16. og 19. oktober 2024 (skolernes efterårsferie). Pris for voksne 30,- kr. og for børn 10,- kr.

Vores faste udstillinger omhandler jernbaner, busruter, færger, post mm i Odsherred og omegn. Desuden har vi særudstillinger, der gerne hænger et år ad gangen.

Vores udtilling i år omhandler Odsherreds Jernbane - OHJ - der fylder 125 år. Jubilæumsdagen er d. 18. maj, så derfor har vi valgt at indlede sæson 2024 på netop denne dag.

På museet udstilles og fortælles historien om den kollektive trafiks udvikling i Nordvestsjælland. Udstillingen på museet ændres fra år til år, og i 2024 sættes der ganske naturligt fokus på Odsherredsbanen i anledning af jubilæet.

Odsherredsbanen blev anlagt fra Holbæk til Nykøbing Sj. vest om Lammefjorden, og Fårevejle Station blev anlagt på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjord.

Den 17. maj 1899 kørte indvielsestoget, og dagen efter indledtes driften med tre tog for både personer og gods i hver retning. Rejsetiden var ca. 2 ¼ time

"Med årets særudstilling gives nogle "nedslag" fra Odsherredsbanens spændende historie. F.eks. husker mange sikkert, hvorledes megen trafik fra hovedstadsområdet til sommerlandet Odsherred foregik med de gennemgående tog fra København til Odsherred, " fortæller Ole-Chr. M. Plum, formand for Trafikmuseet.

Takket være aflevering af billeder og effekter fra folk, privatbanerne og færgeruter samt udlån fra Dansk Jernbane-Klub m.fl. har museet meget historisk materiale, som kan ses på de skiftende udstillinger.

Ved et besøg på Trafikmuseet kommer der altid en livlig snak om gode rejseoplevelser, f.eks. om, hvad man kan fra se fra togvinduet.

Men kom selv til Trafikmuseet - og få hele historien.