Spring til indhold

BACKSTAGE

Teater: Show/stand up

KOMIK I KULISSEN. Comedy. Varighed: 120 min med pause.

Hylende sjov comedy med Søren Dahl kendt fra Café Hack og Karen-Marie Lillelund, kendt som foredragsholder, fra podcasts, musicals m.m. 1.akt følger den turnerende duo Dahl og Lillelund i forberedelserne op til deres nye show. Den bramfrie københavnerpige, Karen-Marie og den sindrige jyske Søren ser ikke altid ens på tingene, så en del aftaler sejler, mens alarmerende problemer sparkes til hjørne.
I 2.akt oplever vi showet, og ikke mindst udfaldet af alle forberedelserne fra 1.akt. Det går ikke problemfrit for sig! Hør Karen-Marie synge Nik & Jay som Bakkesang, mens Søren danser riverdance, og nyd dem når de sammen oplæser erotiske noveller og spiller hele Sound of Music på kun 9 minutter.