Spring til indhold

Munch & broderskabet - De Smukke Unge Mennesker

Musik: Andet/Ukendt

Kim Larsen & Gasolin Show 2024. Over 7000 fantastiske publikummer oplevede bandet Munch & Broderskabet i 2023 - Nu gør vi det igen.

Troubadouren og guitaristen Anders Munch og Broderskabet har siden 1995 underholdt tusindevis af danskere med sange fra Kim Larsens og Gasolins omfattende musikalske repertoire. Og du har med garanti din helt egen Kim Larsen favoritsang, som giver minder om ungdommen, kærligheden, fællesskabet, glæden, minderne og alt det andet. Kim Larsen kunne nemlig noget helt enestående. Han kunne samle og skabe fællesskab og mangfoldighed. Hvor Kim Larsen befandt sig, var der plads til alle - også de mest udsatte. Den stemning kommer Anders Munch og Broderskabet med deres bud på. Anders Munch har været på landevejen med sit Kim Larsen og Gasolin show siden 1995 og festen fortsætter. Anders har spillet til stort set alt - fra konfirmationsfester, været i Go' aften Danmark i forbindelse med Kim Larsens 60-års fødselsdag, deltaget i tv-udsendelsen "Vi holder Danmark i live", til koncerter i hele Skandinavien, på Færøerne, i Tyskland og i Spanien.