Spring til indhold

Den Korte Historie: Om de arkæologiske udgravninger i Støvring S

Udstilling: Historisk

Ved det kommende erhvervsareal i Støvring S har arkæologer ved flere udgravninger fundet spor efter en boplads fra overgangen mellem yngre bronzealder og ældre jernalder, dvs. ca. 700-300.

f.Kr.

Udstillingen viser genstande og inventar fra husene, og du kan blive klogere på livet for de bønder, der dyrkede markerne her for mere end 2000 år siden.

Udstillingskonceptet "Den Korte Historie" er en mobil container, der i løbet af året tager på tur i det nordjyske for at fortælle lokale historier, hvor de fandt sted.
Udover fysisk at flytte tættere på borgerne bliver de kulturelle oplevelser formidlet på en og kortfattet og lettilgængelige måde med korte tekster, fotos, film og udvalgte genstande. Udstillingen er visuel, og den kan opleves på ganske kort tid. Formålet er at nå dem, som normalt ikke går på museum.

Udstillingen skifter indhold og lokation ca. en gang om måneden, og kommer i 2024 blandt andet omkring emner som Hou Havn, Aalborg Universitet og forskellige arkæologiske udgravninger.

Den Korte Historie er gratis og er åben for alle hver dag kl. 8.00-21.00.

Den Korte Historie er støttet af:
KulturKANten, Nordjyske Fortællinger
Region Nordjylland, Den store kulturpulje
Sparekassen Nordjyllands fond af 1976
Spar Nord Fonden
Sparekassen Danmark
Nordea-fonden
Nordland Automatics

Foto(s):
Nordjyske Museer.