Spring til indhold

Begærets kunst. Aarhus Symfoniorkester: Fyraftenskoncert (Ravelfestival)

Musik: Klassisk

Med eventyrlysten som pejlemærke og passionen som drivkraft får du lov at give dig hen til romantiske drømmerier, iltre eksperimenter og forførende følelser sammen med Aarhus Symfoniorkester.

Oplev det allerbedste fra Ravelfestivalen, før du går på weekend!

I Daphnis og Chloë maler Ravel et gigantisk musikalsk maleri af sine drømmes Grækenland. Den livsbekræftende kærlighed bliver fejret både i blide pastelfarver og et overdådigt bakkanal.

I Tzigane lader Ravel violinen folde sig ud i sigøjnermusikkens frie, vilde folketoner. Fedor Rudin mestrer det virtuose værk, der virkelig viser violinens utæmmelige sjæl. Til sidst slutter Aarhus Symfoniorkester Ravelfestivalen af med komponistens allerstørste værk, den fængslende og forførende Bolero .

Fyraftenskoncerten er et 45-minutters åndehul, hvor du kan slippe hverdagen og lade op til weekenden med et symfonisk mesterværk. Koncerten indledes med en kort introduktion fra scenen. Fordybelse og udelt begejstring tilskyndes. Øl, vin og vand kan tilkøbes.

Dirigent
Dmitry Matvienko

Solist
Fedor Rudin
violin

Kor
ENSEMBLE EDGE

Værker
M. Ravel
Tzigane

M. Ravel
Daphnis et Chloe¨ - Suite nr. 2

M. Ravel
Bolero

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester