Spring til indhold

Tim Christensen & Danmarks Underholdningsorkester

Musik: Rock/Pop

Tim Christensen i nyt koncertformat med Danmarks Underholdningsorkester. Hans sangskrivning er lyden af rebelsk overdrive på teenage-værelset, mindet om den første forelskelse og en betontung klippe til midtvejskrisen.

Det er få sangskrivere forundt at skabe soundtracks til hele livet. Men det er lige hvad Tim Christensen har gjort igennem sin nu mere end 30 år lange karriere i dansk musik.

Symfoniske harmonier til bagkataloget

Og nu sætter Tim Christensen for første gang helt nye harmonier og stemninger til sin imponerende sangskat, når han gæster Musikhuset med Danmarks Underholdningsorkester. Han er begejstret for samarbejdet og siger:

Der sker noget magisk når modsætninger mødes. Når sangskriverens melodier tages med på en helt ny rejse af andre instrumenter og musikeres sårbarhed eller styrke og sætter en ny scene for en sangs tematik eller stemning. Dét er indbegrebet af symfoni - og for mig, bliver det særligt magisk, når den harmoni opstår mellem rocken og det klassiske. Derfor bliver det også helt specielt at komme landet rundt med Danmarks Underholdningsorkester og genopdage mine egne sange i samspil med dem live foran publikum .

Også i Danmarks Underholdningsorkester er der begejstring over samarbejdet. Dirigent Andreas Vetö siger:

Lytter man til Tim Christensens musik og ikke mindst hans eminente guitarspil, vil man hurtigt bemærke en klassisk symfonisk sammenhæng og måske ubevidst inspiration. Der er nogle fantastiske bølger og bevægelser i Tims musik, som vi ser frem til at dykke ned i sammen med ham!

Koncerten er altså en særdeles sjælden mulighed for at opleve Tim Christensens enestående sangskrivning i konstellation med 45 af landets ypperste, klassiske musikere.

Tim Chistensen

Tim Christensen solodebuterede med Secrets On Parade i 2000 ført an af gennembrudshittet, Love Is A Matter Of... , der viste en ny musikalsk retning for en kunstner, som for længst havde skrevet sig ind i dansk musikhistorie i front for rocksuccesen Dizzy Mizz Lizzy. Whispering at the Top of My Lungs , Superior, Surprise M e og ikke mindst monsterhittet Right Next to the Right One er hits fra i alt fire storsælgende solo-albums af Tim Christensen, der i midten af 10'erne igen var tilbage bag mikrofonen for Dizzy Mizz Lizzy.