Spring til indhold

Museet for eventyrrester

Udstilling: Blandet/Ukendt

Tag med på et museum fuld af sjældne genstande, der er faldet ud af deres eventyr. En gylden fjer, en kejserlig tåre, undersøiske blomster fra en havfrues have og mange andre forunderlige ting venter på at blive opdaget.

Kustoderne er ved at støve af og gøre klar til, at museet kan slå dørene op. Om lidt. I Museet for eventyrrester vises publikum rundt i mindre grupper i en smuk og sjælden museumssamling. Tråde fra bl.a H.C. Andersens og Grimms eventyr væves til nye fortællinger i en leg med vores kollektive hukommelse. En hyldest til eventyrenes magiske og til tider rå verden.