Spring til indhold

Julekoncert med Maestra, Sora og Aarhus Pigekor

Musik: Klassisk

Glæd dig til en helt særlig oplevelse med mere end 80 af landets bedste unge stemmer. Sammen med strygekvartetten Who Killed Bambi og jazzpianisten Mads Bærentzen, i en samlet fortælling, tegner de et stemningsfuldt musikalsk vinterlandskab.

Koncerten vil med intense vokale klange, strygertoner og lyssætning drage publikum ind i julen og vinterens stemninger med klang af nordlys, bidende frost og hjertevarme. Lyt til julens velkendte sange såvel som nye ukendte toner, i en julekoncert, der både favner traditionen og skaber ny musikalsk magi.

Medvirkende:
Aarhus Pigekor
Maestra
Who Killed Bambi, strygekvartet
Mads Bærentzen, klaver
Malene Rigtrup, dirigent Maestra
Birgitte Næslund Madsen, dirigent Aarhus Pigekor.