Spring til indhold

Retreat på Tunø - Selvkærlig Spaceholding

Diverse: Andet

Et fire dages ophold til dig der ønsker at blive mere fri i din kerne, finde hjem i dig selv & opdage hvor stort et selvhealende potentiale du besidder.

Naviger trygt i dit indre landskab

Vi mødes torsdag eftermidag i Havhuset - herfra venter dig en personlig rejse i et kærligt fælleskab med andre kvinder, hvor vi vil dykke ned i det mest værdifulde vi har - forholdet til os selv.

I disse 4 dage kan du trygt udforske dit indre landskab & forbinde dig til kroppens hukommelse.

Gennem letfordøjelig teori og undervisning vil du få indsigt i kroppens unikke sprog og følelsernes kompas. Du vil opdage hvor stort et selvhealende potentiale du besidder og blive tryg i at navigere fra et kærligt, fundamenteret sted i dig selv.

Du vil få redskaber til kærligt at imødekomme de nedlukninger og traumer som fastholder dig i gamle reaktionsmønstre, begrænsende fortællinger og overbevisninger.