Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Mols Bjerge Vandretur 4 km

Diverse: Natur

Mols bjerge 4 km: trehøje, heder & overdrev. fantastiske naturoplevelser. trehøje & helligkilde. få vidunderlige naturoplevelser på denne natur- og vandretur med natur mols i mols bjerge.

Her finder vi nogle helt unikke landskaber og fantastiske naturområder.

På turen fortælles om den enestående natur som er karakteristisk for området med de åbne naturområder som overdrev og hede, om områdets biodiversitet, istidslandskabets udformning og om de mange tydelige kulturhistoriske spor i landskabet som gravhøje og agerbrug.

Vi vandrer en kortere tur og får nogle betagende udsigter fra nogle af de mange toppe i det bakkede landskab med bl.a. Trehøje (127 m).

Vi starter ved Trehøje P-plads og vandrer 3-4 km. Vi vil gå på dele af Bjergetapen på Mols Bjerge Stien i Nationalpark Mols Bjerge.

Turen er ret kuperet, men vi går i et roligt og hyggeligt tempo med stop/pauser undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet

Arrangør: Natur Mols ved biolog Tine Sussi Hansen www.naturmols.dk

Mødested: P-plads ved Trehøje
Mødetid: kl. 10.00
Varighed: 2 timer

Pris:
190 kr. pr. person.
Børn/unge under 18 år ifølge med voksen kr. 90,- .

Husk:
Godt fodtøj (fx vandrestøvler, vandresko), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj) og vand.

Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.

Turen kan aflyses ved for få tilmeldinger. I så fald får du naturligvis besked senest dagen inden og refunderet din billet.

Har du brug for flere oplysninger kan du skrive til tine@naturmols.dk.

Se vores turoversigt på www.naturmols.dk/ture.