Spring til indhold

Botanik for børn - Gratis sommeraktiviteter i Botanisk Have

Diverse: For børn

Botanisk Have har 150 års jubilæum i år, hurra! Tag med os ind i botanikkens verden, når vi inviterer børn i alle aldre til gratis naturaktiviteter hele sommeren.

Midt i Botanisk Haves levende plantesamling kan du denne sommer møde museets formidlere, når vi inviterer til aktiviteter for børn og deres voksne i vores fine Formidlingsvæksthus og udendørs pavilloner. Kig forbi og bliv klogere på botanik, få fingrene i jorden og planter mellem hænderne.
  • Lav din egen avisurtepotte, plant en stikling eller så dine egne frø. Dit færdige resultat får du med hjem sammen med en vejledning, så du kan dyrke botanikken i din vindueskarm, have eller altankasse.
  • Lav dit helt eget herbarieark med en presset plante. Arket får du med hjem sammen med en vejledning til at presse og tørre det færdigt derhjemme.
  • Tag på plante-, fugle- eller sommerfugletur i Botanisk Have på egen hånd med låne-plancher.
  • Farvelæg smukke stregtegninger af blomster, fugle og sommerfugle i Formidlingsvæksthuset eller tegn blomster i fri hånd.


Praktisk information

Dato og tid: Torsdage og søndage i uge 27-32 kl. 11-16.

Sted: Formidlingsvæksthuset i Botanisk Have.

Pris: Aktiviteterne er gratis.

Mad og drikke: I Botanisk Have kan I købe forfriskninger i Mundfryds kaffevogn.