Spring til indhold

Klimakunst 2024 - Skulptur

Udstilling: Billedkunst

Oplev Rebildcentrets 3. udstilling af "KLIMAKUNST" i udstillingsbygningen "Kildetårnet", hvorfra der er smuk udsigt til Rebild Bakker.

Denne udstilling adskiller sig fra de tidligere i 2016 og 2019 ved at indsnævre fokus og rette det mod tredimensionelle værker. Udstillingen knytter sig således tættere til centrets udgangspunkt - de 100 år gamle skulpturer i kalkminerne. (Dem får du naturligvis også adgang til.)

En anden nyhed er udvælgelsesmetoden. I efteråret 2023 blev der udsendt et såkaldt open call. 34 kunstnere fra hele landet + en enkelt fra Tyskland responderede ved at melde sig til en åben censurering, som fandt sted i Rebildcentret 2. marts 2024.

I en dialog om kunstnerisk kvalitet og tematik gennemgik kunsthistoriker Trine Ross og billedkunstner Søren Lyngbye de indleverede værker foran et live publikum. Censorerne valgte 43 værker af 25 forskellige kunstnere til udstillingen. I udstillingen kan du se en video, hvor censorerne fortæller om nogle af de valgte værker. To af udstillerne fortæller om tankerne bag deres bidrag til udstillingen.

"KLIMAKUNST 2024 - skulptur" er støttet af Region Nordjyllands kulturpulje "Kultur i nærheden", af Spar Nord Fonden og af Rebild Kommunes Klima Rebild-pulje.

Billetten til Rebildcentret giver også adgang Thingbæk Kalkminer, udstillingen "KILDER TIL LIV" og 700 m2 udstillingom Den Kolde Krig - inkl. "Sådan byggede vi REGAN Vest".