Spring til indhold

Uge 17 for børn og deres familie

Film: Andre Film

I uge 17 kan du på Hillerød Bibliotekerne være med, når vi retter fokus på klima og bæredygtighed. Det har vi fordi landets biblioteker i netop denne uge har en årlig temauge om FN's 17 verdensmål.

På Børnebiblioteket tilbyder vi flere forskellige aktiviteter:

Den Grønne Familiequiz

Kom og deltag i vores Grønne Familiequiz på biblioteket, hvor I får lov til at teste jeres viden om genbrug, grøn mad og meget andet. Den foregår i børnebiblioteket og er for alle aldre. Den kan godt være lidt svær, så vi håber at I kommer hele familien og hjælpes ad.

Find alle seks bogstaver til kodeordet og vær med i konkurrencen om 2x2 biografbilletter, sponsoreret af Nordisk Film Biografer Hillerød. Det udfyldte svarark kan afleveres til børnebibliotekarerne eller i kassen på skranken i børnebiblioteket.

Børneværkstedet: Naturbingo

I børneværkstedet kan du komme og tegne din egen naturbingo plade. Vi har lagt bingoplader og blyanter frem og så kan du udfylde bingopladen med alle de ting, du synes der kan være sjove at finde i naturen. Giv den til din bror, mormor eller ven og tag på en sjov tur i skoven.

Bæredygtighedsbingo

I børneværkstedet vil der være mulighed for at hente en bæredygtighedsbingo som du kan tage med hjem. Alle kan prøve kræfter med at leve mere bæredygtigt og disse udfordringer er lavet til børn. Der er f.eks. udfordringerne "aflever noget brugt tøj til genbrug" og "læs en bog som foregår i et fremmed land".

Vi glæder os til at se jer i uge 17.