Spring til indhold

Byttemarked i Kulturhus Måløv

Diverse: Marked/byfest

Byt til nyt. I anledning af uge 17 (FNs Verdensmålsuge) og som optakt til verdensmålsfestivalen i Posthuset i Ballerup, holder vi igen i år byttemarked på Loftet i Kulturhus Måløv.

I en verden der overproducerer, er det vigtigt, at vi får øjnene op for at genbruge, reparere og bytte mellem os.

Torsdag den 25. april skyder vi byttefeberen i gang og tager forsmag på verdensmålfestivalen i Ballerup.

Denne dag kan du møde Måløv Grønne Nabofællesskaber, som vil facilitere byttemarkedet om torsdagen, og helt sikkert også give dig gode råd og tips til en mere bæredygtig hverdag.

Fredag og lørdag vil byttemarkedet fortsætte i husets betjente åbningstid.

Byttemarkedet er for tøj og ting, som kan ligge på borde. Ikke større møbler eller mad.

God byttestil

Hav kun ting og tøj med, som er rene og brugbare. Et byttemarked er ikke en skraldespand.

Hav tålmodighed med hinanden - Giv hvad du har, og tag kun hvad du selv kan bruge.

Vi glæder os til at se dig!

Torsdag den 25. april kl. 14-18
Fredag den 26. april kl. 13-17
Lørdag den 27. april kl.10-14
Kulturhus Måløv
Gratis - bare mød op.