Arkiv: Overstået event
Søby Brunkulsmuseum

Brunkulsvej 29, Herning

Lørdag den 7. og søndag den 8. december 2024, 10:00-17:00.



Marked/byfest

Jul i den gamle kulby

De spændende boder viser og sælger husflid og dekorationer af høj kvalitet. Mange gode ideer til julegaver. Hver dag gratis kørsel i hestevogn. Julemanden tager imod ønskesedler og giver en gave. Masser af hygge i Forsamlingshuset og i Madpakkehuset.

For et år siden blev det næsten for meget jul, for efter en god lørdag fik vi så meget sne at Vejdirektoratet frarådede al udkørsel. Det var dog kun svært i de tidlige morgentimer, og selv cyklede jeg som sædvanligt til Søby. Men advarslen holdt folk hjemme, selv om de sagtens kunne være kørt ud fra midt formiddag.

I år håber vi, at gæsterne dukker op i stort tal uanset vejret. Vi har lagt os i selen for at gøre arrangementet endnu bedre - og med flere stande. Du kan som noget nyt købe produkter fra Aloe Vera, juletræer med mere i jern og i træ skåret ud med motorsav.

Lørdag kommer Rosie Borst fra Gårdbutik Mindelundgaard og sælger kartofler, rødbeder, røde og gule løg, Georginer-knolde og kronhjort spegepølse.

Børn kan skrive en ønskeseddel til julemanden, som giver en lille gave. Til børnene er der også saftevand og skumfiduser, som de selv varmer over bål. Kontakt: post@dialogforum.dk / +45 53 37 14 59.

Entré: 50 kr (børn under 12 år gratis)