Spring til indhold

Vandretur på Siø med Langelands Museum

Diverse: For børn

9/5: Kom med på en guidet tur langs en del af Øhavstien på Siø.

Historier fra Siø til Geopark dage

Den 9. maj har du mulighed for at tage på en guidet tur med museumsinspektør og arkivar Jeppe Jøhn Hørsholm. Turen starter i krydset mellem rute 9 og Siø (Første vej til højre efter Langelandsbroen) følger Øhavstien rundt på Siø. På turen bliver der fortalt om øens historie, ligesom det er tilladt selv at bidrage med historier.

Geopark Dage: Oplev friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i det Sydfynske Øhav. Se det fulde program for Geopark Dage her.

Langelands Museum

Langelands Museum er stiftet og opbygget af købmand Jens Winther, der blev født i Rudkøbing i 1863.

Samlingerne i Langelands Museum omfatter fund og genstande fra oldtiden op til nyere tid. Alle genstandene stammer fra museets arbejdsområde, der er Langeland og Strynø.

Vores fine og omfattende oldsagssamling fylder halvdelen af pladsen i udstillingen, fordi Langelandsområdet er usædvanlig rigt på oldtidsfund. Af genstande fra nyere tid er vi især stolte af fundene fra renæssancefiskerlejet Sandhagen, vores små, men gode samlinger af sølv, fajance og glas samt smukke 1700-tals møbler, fint dekoreret med indlagt træ.

Bøger og souvenirs

Museet udgiver mange bøger med resultater, undersøgelser og forskning, bl. a. om arkæologi, søfartshistorie og haver.
Museet på Jens Winthers vej har en lille museums butik hvor du kan købe museets udgivelser samt et udvalg af forskellige souvenirs.

Flere afdelinger

Langelands Museum er hovedmuseum for en lang række afdelinger rundt på øerne herunder Koldkrigsmuseum, Langelandsfortet, Besøgscenter Langeland og Tobaksladen.

Kontakt: langelandsmuseum@langelandkommune.dk / (+45) 63 51 63 00.