Spring til indhold

Socialt Triatlon Forår 2024

Diverse: Andet

Kom og vær med til en herlig motionsdag for alle, der har lyst til bevægelse og hyggeligt samvær. Unge, ældre, singler, par og familier - alle er velkommen. Vær med til at svømme, cykle og/eller løbe/gå.

Vælg én, to eller alle tre discipliner, og deltag. NB: Socialt Triatlon afvikles af frivillig(e) fra Medborgercentret Nordens Plads. Du kan læse mere om arrangementet på facebook, og herunder er cirkatidspunkter for dagens program:

7:45-8:00 Check-in Flintholm Svømmehal.
8:00-9:00 Svømning eller leg i vand - husk penge til entréen.
9:00-9:15 Spisning af egen medbragt morgenmad/snack.
9:15-11:00 Cykeltur (ad forskellige ruter, min rute er ca. 30km) med små indlagte pauser undervejs. Planlæg evt. egen/alternativ rute, og skriv en kommentar om ruten nedenfor. Korte og lange ruter er velkommen. Efter cykelturen stiller vi cyklerne ved Medborgercentret Nordens Plads og gør klar til løb/gåtur.
11:00-12:00 Løb eller gåtur i FrbHave og/eller Søndermarken.
12:00-13:00 Fælles frokost v. Medborgercentret Nordens Plads hvor vi spiser egen medbragt madpakke.
Jeg har sørget for, at der er opbevaringsmulighed til tasker og lignende i Medborgercentret. Husk at medbringe energi (mad og drikkevarer) til eget forbrug undervejs i løbet af dagen. Medbring gerne familie og venner, og del gerne begivenheden.
Jeg glæder mig til en herlig dag i motionens tegn og håber, at netop du vil være med til én, to eller alle tre discipliner.
/Anders (frivillig på Medborgercentret Nordens Plads)
NB: Deltagelse på eget ansvar.