Spring til indhold

Kosmonauterne

Teater: Show/stand up

Kosmonauterne er kodyl god comedy. Kosmonauterne spiller for fulde sale over hele landet og er flere gange kåret som de bedste i kongeriget til netop det de gør. Mød dem på Kedelhuset i Silkeborg!

Om scenerne har referencer til de glade 90ere, hvor skuespillerne uge efter uge betrådte det fedtede dansegulv på Buddy Holly, mens de svedte pletvis til Haddaway, vides ikke. Det er nemlig dig der fodrer dem med input fra stolerækkerne. Så du kan jo sagtens foreslå en scene hvor "Dit kassettebånd med Aqua er gået i båndsalat", eller scenen hvor "billederne fra din aften på Crazy Daisy skal fremkaldes". Eller det kan være noget tidløst som "første besøg hos svigermor". Kun fantasien sætter grænser, en ting er sikkert - du får en hylende morsom aften.