Spring til indhold

Arkitektur og design (8 - 12 år)

Diverse: Undervisning

Byg stort. Byg småt. Byg vildt. Hvis du elsker at være kreativ og nyder at forvandle, bygge og skabe, så er Billedskolens Arkitektur og design-hold det perfekte match til dig!

Vi sætter kreativiteten fri og skal sammen designe og bygge vores egne byer, fantasiverdener eller vilde skulpturer. Vi bruger alt fra papir og skrald til limpistoler og andre spændende materialer - meget mere end blot blyanter og papir. Er du vant til at bygge i Lego eller spille computerspil som Minecraft? Så er dette hold helt sikkert noget for dig.

Sammen udforsker vi også spørgsmål som: Hvad er arkitektur egentlig, og hvor kan man finde det i vores egen by? Vi tager på opdagelsesture, hvor du kan lære om arkitektur i børnehøjde og få øjnene op for de spændende detaljer i vores omgivelser.

Vi afslutter sommerholdet med en fælles fernisering, hvor du kan invitere familie og venner til at opleve nogle af de mange projekter, du har arbejdet på i løbet af ugen. Som et minde fra ugen, får du en mulepose med hjem med dit helt eget design.

Hvis du gerne vil udforske arkitektur og lære at designe og bygge vilde konstruktioner, så tøv ikke med at tilmelde dig vores sommerhold.

Praktisk info

Alle deltagere skal komme i tøj, der må blive plettet og huske en god madpakke, drikkedunk og snacks til hele dagen.

Tilmeldingsfristen er d. 30. maj.

Læs mere på Billedskolens hjemmeside.