Spring til indhold

HMS Pinafore

Teater: Opera/Operette

Aldersgruppe: Fra 18 år. Varighed: 130 min med pause.

Figaros og Den Ny Opera, Esbjerg sendte for 10 år siden Gilbert & Sullivans uforglemmelige HMS Pinafore på sejltur rundt i hele Danmark i en anmelderrost udgave.

Anmelderne skrev blandt andet:
"Fra få minutter inde i 1. akt rullede latteren, og det blev den ved med".
"Tåretrillende morsom, men også stærkt imponerende".
"Det er intelligent og morsom underholdning for alle aldre".

Nu vender vi skuden og sender den på turné igen. I denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet.
Gilbert & Sullivans dejlige musik er selvfølgelig stadig med ombord og det gælder naturligvis ikke mindst Admiralens vise.