Spring til indhold

Mads Christian

Musik: Andet/Ukendt

Mads Christian, kendt fra mange koncerter på Paletten og med kæmpe succes på sociale medier også, er klar til et dejligt nyt besøg i Viborg.

Har netop indgået ny kontrakt med Warner Music, hvor han har fået muligheden for at arbejde med 4 producer- og sangskriverteams, hvilket har givet nye dimensioner på de kommendeudgivelser, et 5-sangs EP-projekt.

Første single i projektet er netop udkommet 15. marts (link nedenfor), og vil bl.a. blive promoveret med billboards på Rådhuspladsen - og yderligere blive markedsført med professionelt produceret materiale og samarbejder med 'andre kendte' på de sociale medier.

Ny single: Mads Christian 10.000 Ting

Mads Christian slog for alvor igennem med albummet 'Overtænker' i efteråret 2021 (Mermaid Records) med bl.a. hitsinglerne 'Samme Steder',

'Det Burde Være Mig' og 'Perfekt Som Du Er'. Det er nu blevet til 34 singleudgivelser, 2 albums og en EP siden hans udgivelsesdebut i 2016.

Mads Christian, der netop er fyldt 24 skriver og komponerer selv sine sange bag klaveret eller på guitaren.

Han udgav før sit nylige skift til Warner, 11 sange i samarbejde med Universal Music, og en række af disse samledes på albummet 'Skrevet i Stjernerne', der udgaves 15. november 2023.

Han er også kendt som en stor 'juleartist' og har 3 store julehits, der hvert år kommer på rotation i både radio og på TV.

Til koncerten vil julesangene være en vigtig del af sættet.

MADS CHRISTIANS LIVE BAND

Mads Christian, Unge Jens Michael og Felix Diarrah i aktion

Mads Christians band består af 'Unge Jens' på trommer (Artigeardit (ex), ICEKIID m.fl.), Felix Diarrah på guitar (Tobias Rahim), Mads Ebbesen på bas, keys (ICEKIID, Xander m.fl.) og vor egen lydmand Jeppe Platz Becker (ICEKIID, Danser med Piger), der i arrangementerne af selv de blødeste popballader giver en kraftig bund, tempo og kant.

Så der er både smæk for skillingen og garanti for underholdning i topklasse.

Efter koncerten afholdes gratis meet & greet og du vil med garanti opleve en masse fans, der står i kø for at få taget billeder, få en autograf og en gratis plakat.

Mads Christian har gennem årene fastholdt denne tradition, der måske for mange er koncertens højdepunkt :- ). Han bliver ved til alle har fået deres billeder, skrevet på sko, mobiler, tasker m.v....

Dørene åbnes kl 19.00

Bemærk: Obligatorisk garderobe for jakker og frakker samt for tasker og rygsække.